Den 22. januar fik foreningen et nyt æresmedlem
På generalforsamlingen torsdag den 22. januar fik foreningen et nyt æresmedlem, nemlig Viggo Skov Christensen.
Formand Dennis Nielsen udtalte følgende i hans beretning:
Vi har i her i dag en person iblandt os som opfylder alle betingelser for at blive udnævnt til ÆRESMEDLEM af Møborg Jagtforening.
Han er fyldt 80 år.
Han har været aktiv i bestyrelsen såvel som formand som menigt medlem i perioden fra 1987 til 1991.
Han er perfektionist.
Og samtidig er han en rigtig god ambassadør for jagten.
Viggo fik herefter overrakt æresnål, diplom og en fin kurv under stor applaus fra forsamlingen.


